Gulerødder rødhårede vikinger vid Barfleur i Bretagne

Gulerødder rødhårede vikinger vid Barfleur i Bretagne

I 800'erne var vikingerne i Bretagne og revet rundt. Jeg havde losset de danske skinker ned på et slagteri LeNet i Josselin. Et sted, hvor jeg ofte kom til. Der var også en gammel borg der, at jeg nogensinde har haft i tankerne, og kommer til, hvad det ser ud indeni. Det så lidt mærkeligt. Det var hvad der tiltrak.

En gang jeg var der, og lossede skinker og klocken blev12 det betyder mad og alle gik til en restaurant. Jeg havde fundet et sted at spise for mig selv bare en kort afstand fra svinekød fabriken, som jeg spiste på hver gang.
Men denne gang, så spørgde de fyre, der lossede skinker, hvis jeg ønskede at følge dem til et andet sted. Ja jeg kan, sagde jeg. Hop i bilen her, vi kører, sagde de. Jeg kravlede ind på bagsædet og synke ned i puden på den gamle Renault. Og så kørte han omkring 400 meter rundt og så de trådte ud. Jeg så, at det var en bar der, så jeg troede, de ville købe nogle cigaretter eller noget, så jeg blev kvar i bilen, fordi jeg var overbevist om, at de ville fortsætte med at køre. Ikke bare 400 meter.

De fyre åbnede bagdøren for mig og kiggede på mig som, "ikke dig". Så det var lige at komme ud, fordi vi ankom til restauranten. Jeg griner, løber 400 meter i bil at komme til en restaurant. De kunne godt gå. De fyre forstår hvad jeg mener i sidste ende og griner også.

 

Da jeg lossede de sidste skinker, ringede jeg hjem til firman og blev beordret til at køre til en lille landsby kaldet Barfleur sydvest for Caen. Der ville jeg laste "caroten" hjem til Danmark. Gulerødder alltså. Nå, det var bare at starte alle Ardennerne heste i Volvo og træk mod nord af den smukke kyst i Normandiet.
Ideelt byen Dinan var meget smukt. Men det er et stykke vej at køre ud fra Bretagne op til Barfleur. Og det blev aften og mørkt. Denne gang var det til tider den første ting jeg kørte denne vej, så da jeg kom til en rundkørsel i Dinan, så jeg vidste ikke, hvad vej jeg skulle tage fra i rundkørslen.
Så jeg drejede rundt i rundkørslen et par gange, indtil en franskmand kom med hans kamæleon. Han sprang ud og gik hen til mig og spurgte på engelsk, hvor jeg tænkt køre. Barfleur sagde jeg. Va, en han. Barfleur sagde jeg igen.

Har du en mappe, sagde han, så jeg vil se, hvor det er. Vi var nu to lastbiler i rundkørslen i aften. Og han kiggede på mit kort viste hvor mig var Barfleur var henne. Aha, sagde han. Ingen problem. "Follow Me" sagde han og løb hen til sin trailer og trak i fuld fart ud af rundkørslen. Og jeg finder, hurtigt efter ham som sytten. Vi var hurtigt ude af byen Dinan.

Men så standsede han og løb tilbage til mig og sagde, at han vidste en hyggelig lille vej. Måske politiet var på hovedvejen og se. Hvad hved jeg.
Bare følg mig, "sagde han. Og så trak han væk igen, da de chips røg på asfalten. Ingen af ​​os havde nogen belastning, så det gik hurtigt avsted. Så vendte han sig ind i en lille fucking smal vej, som jeg aldrig har set før. Der var næppe plads til kun én lastbil. Og der han kørte i næsten hundrede. Wow, tænkte jeg. Det var svært at holde op med den crap lille vej. De var de jävligaste i lang tid.

Havde en ko stak hovedet ud, var han blevet kanon slagtet på stedet. Jeg tror, ​​at vejen var knap tre meter bred. Så var det buske og lort efter de sider raslede siderne så godt. Og væk gik det som eneste fase. Jeg er nødt til at holde Ham op. Fordi jeg aldrig havde fundet ud af her på bölandet mit i natten. Jeg tjekkede ikke kortet nu. Jeg fulgte en skør franskmand. Jeg spekulerede på, hvordan det ville ende. Men vi kom ud på hovedvejen igen, og jeg følte mig mere tryg. Men hastigheden slog han ikke av på. Det var nu over 100. Op ad bakke og ned ad bakke i mørke. Der var ingen motorvej denne gang.

Pludselig kom vi til en vägkryss med en restaurant på højre hånd. Jeg kan tro, at der kunne være en lille landsby i nærheden kaldet Pont-Parcy muligvis Campeau. Og der svinge franskmand ind på parkeringspladsen. Den tid var omkring 12 om natten. Han råbte til mig for at parkere og ledsage ham ind i restauranten. Jeg låste førerhuset og skynde efter ham ind i køkkenet på restauranten.

Han råbte til dem derinde, hej hej. Han var kendt, og så skar han et stykke kød af en stor bøf, der lå på et bord i køkkenet. Har brug for, sagde han. Jeg turde næsten ikke acceptere, fordi jeg ikke vidste hvordan han var. Men så kom ejeren ud og hilse på os leende. Hvad en oplevelse. Ja, vi fik en lille smule ekstra spontane natmad her på en smuk kro dyk syd for Caen. Det jeg aldrig vil glemme.
Jeg var træt og gik ud og lade mig i min nu komfortable koj. Og John blund kom lige.

Solen var siver ind mellem gardinerne, og jeg forstod, at de nu var i morgen. Jeg gik ind og fik den gode berømte chokolade fyldt franskbrød dressing serveret med en kop god morgen kaffe. Og så slog jeg et blik på kortet og så, at jeg kunne gena denne vej ned til Barfleur en lille vej. Så den kørte jeg. En times kørsel rundt, så jeg kom i landsbyen Barfleur.

Og jeg finder gulerod firma ret hurtigt. Og jeg kunne faktisk bakke tilbage til lageret med det samme.

Ejerens kone kom ud og vi snakkede lidt om det tolddokumenter. En meget smuk kvinde med mørkt langt hår. Måske i 40 år. En vidunderlig behagelig stemme og en dejlig måde.
Jeg spørger hende, om der var et sted hvor jeg kunne tage et brusebad. Ah, "sagde hun. Intet problem, sagde hun. Hop i bilen her, så jeg køre dig der hen herude. Alle franske folk er meget god til engelsk her ude i Bretagne. Hun havde en forholdsvis ny Mercedes bil. Vent et øjeblik sagde jeg. Jeg har brug for nyt tøj til at erstatte med. Normalt har jeg en tredive ændringer af undertøj i en koffert. Og så kørte Hon ud til et stort stor hus, som var meget rart ved havet. Kom her, sagde hun, og viser mig deres pæne badeværelse. Vidunderligt, sagde jeg.

Tag dig god tid sagde den smukke dame. Et nyt flot badeværelse med alle faciliteter. Åh, hvor jeg nød til at i den smukke varme vand drysses over min krop.

Da jeg var færdig og kom ned til gulvet, så det var dejligt dejligt sorthåret kvinde dukket op et helt bord med lækkerier. Hjælpe dig selv til dette, sagde hun. Jeg kører til virksomheden nu, fordi de har brug for mig der, sagde hun. Så der var jeg alene tilbage i det store hus, der var så vidunderligt dejligt at se ud mod England. Kanal opkaldt til Engelska kanalen. Du kan gå tilbage ", sagde damen, inden hun kørte væk. Det er ikke langt at gå. Intet problem sagde jeg.
Jeg sad og beundrede de fine udsigt fra køkkenet, hvor jeg sad ved den dejlige borddækning. Før jeg gik, prøvede at få væk så meget som jeg kunne fra bordet. Det var svært at vide, hvad allt ville stå.

Så jeg var klar til at forflytte mig til virksomheden eller hvad Firma måtte være. Jeg gik hen mod den lille havn og så en runde skilt, at vikingerne var her og hærgede 800's. De var fantastiske tænkte jeg. Det skal jeg ta et billede av, tænkte jeg. Så jeg gik op til lastbilen, der den blev læsset med gulerödder, for at hente mit kamera. Så ejeren til Firman kom op. Den fine mørke smerte lange med sort hår damens mand kom. En lille rødhaarede vittig en. Jeg havde aldrig set en rødhåret franskmand før. Den første ting jeg sagde, var, at jeg har set et skilt, der siger, at vikingerne har været her for længe siden. Så jeg skal have mit kamera til at fotografere den.

Ja, det er rigtigt siger manden, jeg er en viking sagde den rødhårede mand og tousle håret. Der vil du se, sagde han leende.
Er det virkelig så jeg tænkte på. Ja absolut. Jeg er direkte efterkommer af familien med nogle vikinger fra det syvende århundrede, sagde han. Wow, fantastiske sagde jeg. Ja, jeg er nødt til at gå ned til havnen og fotografere det med et skilt med "sagde jeg. Ja, gør det, sagde han. Så billedet jeg har i min samling. Jeg ved ikke, om jeg også har den venlige rødhårede mand, også.

Det ville være sjovt. Det er muligt, at jeg tog et billede af ham også. Eller den smukke mørkehårede dejlige dame. Men hvordan kunne de passe sammen? Hvordan dælen er de sket. Ja kærlighed har sin underlige vender her og der. Sådan en smuk statelig kvinde. Hun var jo længere en ham. Uanset hvad jeg tror, ​​de havde det pænt sammen. De så så dejlig ud.
Så det var med gulerødder og den rødhårede viking i den vidunderlige lille hulrum Barfleur ikke langt fra Cherbourg. Gulerødderne kom hjem til Danmark og jeg fik nye skinker til at køre ned til Bretagne med. Eller måske var det til England. Eller Italien. Det er en anden historie.

Thore