Carrots redheads Vikings looking at Barfleur in Brittany

In English

Carrots redheads Vikings looking at Barfleur in Brittany

On the 800's were the Vikings down in Brittany and torn around.
I had loosened the Danish hams down at a slaughterhouse in Josselin. A place that I often came to. There was an old castle there as I ever was going to visit for what it looks like inside. It looked a bit odd. That was what attracted.

Once when I was there and broke it would have been dinner and all were at a diner. I had found a place to eat for myself just a short distance from pork factory, which I ate at every time.
But this time, ask the guys who broke up if I wanted to follow them to another place. Yes I can, I said. Get in the car here so we drive, they said. I climbed into the back seat and sink into the cushion on the old Renault. And so he drove about 400 meters around, and so they stepped out. I saw that it was a bar where I thought they would buy some cigarettes or something, so I stayed because I was convinced that they would continue to run. Not just 400 meters.
The guys opened the back door for me and looked at me like, "did not you." So it was sunset and get out because we arrived at the restaurant. I laugh, run 400 meters by car to get to a restaurant. They could well go. The guys understood what I mean in the end and laugh too.

When I had unloaded where I called home and was ordered to drive to a small village called Barfleur southwest of Caen. There I would load the 'carota' home to Denmark. Carrots, that is. Well, that was just starting up all Ardennes horses in the Volvo and the drag on the north by the beautiful coast of Normandy.

One more picture from St. Briuc in Bretagne from this time

Preferably town Dinan's beautiful. But it is a good way to drive out from Brittany up to Barfleur. And there was evening and dark. This time it was sometimes the first thing I drove this road so when I came to a roundabout in Dinan, so I did not know which direction to go from the roundabout.

So I was at the roundabout a few times until a Frenchman came with his chameleon. He jumped out and walked up to me and asked in English where I was. Barfleur I said. Va., a he. Barfleur I said again.

Do you have a folder, he said, so I can see where that is. We were now two trucks in the traffic circle in the evening. And he looked at my map showed where I was Barfleur low. Aha, he said. No problem. Follow Me, he said, and ran off to his trailer and pulled at the full speed out of the roundabout. And I find that only seventeen. We quickly got out of the city of Dinan. But then he stopped and ran back to me and said he knew a nice little road. Maybe the police were on the main road and watch. What do I know.
Just follow me, he said. And then he pulled away again as the chips smoke on the asphalt. None of us had any load so it did go away. Then he turned into a little fucking narrow road that I had never seen before. There was barely room for only one truck. And there he ran for nearly a hundred. Wow, I thought. It was hard to keep up with the crap little gravel road. They were the jävligaste in a long time.

Had a cow stuck her head out, he had become cannon butchered on the spot. I think the road was barely three feet wide. Then it was bushes and shit after the pages rustled the pages as well. And away went the only phase. I have to keep up. Because I had never found out here on bölandet at night. I checked not map at all now. I followed a mad Frenchman. I wondered how this would end. But we came out on the main road again and I felt more comfortable. But the move, he took not on. It was now over 100. Up hill and down into the darkness. There was no highway here then.

Suddenly we came to a Crossroads with a restaurant on your right. I can believe that it could be a small village nearby called Pont-Parcy possibly Campeau. And there swinging Frenchman up in the parking lot. The time was about 12 at night. He shouted to me to park and accompany him into the restaurant. I locked the cab and hurry after him into the kitchen at the restaurant.

He shouted to them in there, hello hello. He was well known and so he cut a slice of meat of a big steak that lay on a table in the kitchen. Need he said. I hardly dared to accept because I did not know how he was. But then the owner out and greet us laughing. What an experience. Yes we got a little spontaneous extra midnight snack here on a nice jam south of Caen. The I'll never forget.
I was tired and then went out and put me in the now comfortable berth.

The sun was seeping in between the curtains and I understood that they were now tomorrow. I rang up and got the good famous chocolate-filled morning French bread served with a cup of good morning coffee. And then I hit a glance at the map and take a short cut down to Barfleur a small road.

So it took me and dragged on. One hour of driving around so I was there in the small village. And I find carrot firm almost immediately. And I could actually go back to the warehouse immediately.

The owner's wife came out and we talked a little about the customs documents. A very beautiful woman with dark long hair. Maybe in 40 years of age. A wonderful pleasant voice and a nice way.

I ask her if there was somewhere where I could take a shower. Ah, she said. No problem, she said. Get in the car here so I drive you there. Out here, all Frenchmen very proficient in English. She had a fairly new Mercedes car. For a moment I said. I need new clothes to replace with. Normally I have a thirty-changing underwear in a bag. So she drove off to a great big house that was very nice by the sea. Come here, she said and show me their fine facilities. Wonderful, I said. Take your time said the beautiful lady. A new nice bathroom with all facilities. Oh what I enjoyed in the beautiful warm water poured over my body.

When I finished and came down to the floor so had the wonderfully beautiful black-haired lady put out a whole table with delicacies. Help yourself to this, she said. I drive to the firm now they need me there, she said. So there I was left alone in the big house that was so wonderfully nice seaside out against England. Channel named it well. You can go back as the lady before she drove away. It is not far to go. No problem I said.
I sat and admired the fine views from the kitchen where I sat at the nice table settings. Before I went, I tried to pick away as much as I could from the table. It was hard to know what all would stand.

And no water

And I can see another thing

Something on this stone that I have to see

So I was ready to move me to the firm or whatever it might be. I walked toward the small harbor and saw a round sign saying that the Vikings were here and ravaged the 800's. They were fantastic I thought. They have my photograph, I thought. So I CLAP up to the truck that was being loaded to retrieve my camera. So the owner came up. The fine dark pain long black-haired lady's man. A little redhead witty one. I had never seen a red-haired Frenchman before. The first thing I said was that I have seen a sign that says that the Vikings have been here a long time ago. So I must have my camera to photograph it.

Yes I am the Vikings said the red-haired man and the ruffle of the hair. There, you'll see he said, laughing.
Is it really so I wonder. Yes absolutely. I am the direct descendant of the family with some Vikings from the ninth century, he said. Wow, amazing I said. Yes I must go down to the harbor and photograph the plate where I said. Yes, do that, he said. So the picture I have in my collection. I do not know if I also have the friendly red-haired man as well. It would be fun. It is possible that I took a picture of him too. Or the handsome dark-haired lovely lady. But how could they fit together? How the heck has happened. Yes love has its strange turns this way and that. Such a beautiful stately woman. She was no longer a Him. Whatever I believe they had good times together. They looked so lovely out.
So it was with the carrots and the red-haired Viking of that wonderful little cavity Barfleur not far from Cherbourg. The carrots came home to Denmark and I got new hams to drive down to Brittany with. Or perhaps it was to England. Or Italy. It's a different story.

Thore

Gulerødder rødhårede vikinger vid Barfleur i Bretagne

Gulerødder rødhårede vikinger vid Barfleur i Bretagne

I 800'erne var vikingerne i Bretagne og revet rundt. Jeg havde losset de danske skinker ned på et slagteri LeNet i Josselin. Et sted, hvor jeg ofte kom til. Der var også en gammel borg der, at jeg nogensinde har haft i tankerne, og kommer til, hvad det ser ud indeni. Det så lidt mærkeligt. Det var hvad der tiltrak.

En gang jeg var der, og lossede skinker og klocken blev12 det betyder mad og alle gik til en restaurant. Jeg havde fundet et sted at spise for mig selv bare en kort afstand fra svinekød fabriken, som jeg spiste på hver gang.
Men denne gang, så spørgde de fyre, der lossede skinker, hvis jeg ønskede at følge dem til et andet sted. Ja jeg kan, sagde jeg. Hop i bilen her, vi kører, sagde de. Jeg kravlede ind på bagsædet og synke ned i puden på den gamle Renault. Og så kørte han omkring 400 meter rundt og så de trådte ud. Jeg så, at det var en bar der, så jeg troede, de ville købe nogle cigaretter eller noget, så jeg blev kvar i bilen, fordi jeg var overbevist om, at de ville fortsætte med at køre. Ikke bare 400 meter.

De fyre åbnede bagdøren for mig og kiggede på mig som, "ikke dig". Så det var lige at komme ud, fordi vi ankom til restauranten. Jeg griner, løber 400 meter i bil at komme til en restaurant. De kunne godt gå. De fyre forstår hvad jeg mener i sidste ende og griner også.

 

Da jeg lossede de sidste skinker, ringede jeg hjem til firman og blev beordret til at køre til en lille landsby kaldet Barfleur sydvest for Caen. Der ville jeg laste "caroten" hjem til Danmark. Gulerødder alltså. Nå, det var bare at starte alle Ardennerne heste i Volvo og træk mod nord af den smukke kyst i Normandiet.
Ideelt byen Dinan var meget smukt. Men det er et stykke vej at køre ud fra Bretagne op til Barfleur. Og det blev aften og mørkt. Denne gang var det til tider den første ting jeg kørte denne vej, så da jeg kom til en rundkørsel i Dinan, så jeg vidste ikke, hvad vej jeg skulle tage fra i rundkørslen.
Så jeg drejede rundt i rundkørslen et par gange, indtil en franskmand kom med hans kamæleon. Han sprang ud og gik hen til mig og spurgte på engelsk, hvor jeg tænkt køre. Barfleur sagde jeg. Va, en han. Barfleur sagde jeg igen.

Har du en mappe, sagde han, så jeg vil se, hvor det er. Vi var nu to lastbiler i rundkørslen i aften. Og han kiggede på mit kort viste hvor mig var Barfleur var henne. Aha, sagde han. Ingen problem. "Follow Me" sagde han og løb hen til sin trailer og trak i fuld fart ud af rundkørslen. Og jeg finder, hurtigt efter ham som sytten. Vi var hurtigt ude af byen Dinan.

Men så standsede han og løb tilbage til mig og sagde, at han vidste en hyggelig lille vej. Måske politiet var på hovedvejen og se. Hvad hved jeg.
Bare følg mig, "sagde han. Og så trak han væk igen, da de chips røg på asfalten. Ingen af ​​os havde nogen belastning, så det gik hurtigt avsted. Så vendte han sig ind i en lille fucking smal vej, som jeg aldrig har set før. Der var næppe plads til kun én lastbil. Og der han kørte i næsten hundrede. Wow, tænkte jeg. Det var svært at holde op med den crap lille vej. De var de jävligaste i lang tid.

Havde en ko stak hovedet ud, var han blevet kanon slagtet på stedet. Jeg tror, ​​at vejen var knap tre meter bred. Så var det buske og lort efter de sider raslede siderne så godt. Og væk gik det som eneste fase. Jeg er nødt til at holde Ham op. Fordi jeg aldrig havde fundet ud af her på bölandet mit i natten. Jeg tjekkede ikke kortet nu. Jeg fulgte en skør franskmand. Jeg spekulerede på, hvordan det ville ende. Men vi kom ud på hovedvejen igen, og jeg følte mig mere tryg. Men hastigheden slog han ikke av på. Det var nu over 100. Op ad bakke og ned ad bakke i mørke. Der var ingen motorvej denne gang.

Pludselig kom vi til en vägkryss med en restaurant på højre hånd. Jeg kan tro, at der kunne være en lille landsby i nærheden kaldet Pont-Parcy muligvis Campeau. Og der svinge franskmand ind på parkeringspladsen. Den tid var omkring 12 om natten. Han råbte til mig for at parkere og ledsage ham ind i restauranten. Jeg låste førerhuset og skynde efter ham ind i køkkenet på restauranten.

Han råbte til dem derinde, hej hej. Han var kendt, og så skar han et stykke kød af en stor bøf, der lå på et bord i køkkenet. Har brug for, sagde han. Jeg turde næsten ikke acceptere, fordi jeg ikke vidste hvordan han var. Men så kom ejeren ud og hilse på os leende. Hvad en oplevelse. Ja, vi fik en lille smule ekstra spontane natmad her på en smuk kro dyk syd for Caen. Det jeg aldrig vil glemme.
Jeg var træt og gik ud og lade mig i min nu komfortable koj. Og John blund kom lige.

Solen var siver ind mellem gardinerne, og jeg forstod, at de nu var i morgen. Jeg gik ind og fik den gode berømte chokolade fyldt franskbrød dressing serveret med en kop god morgen kaffe. Og så slog jeg et blik på kortet og så, at jeg kunne gena denne vej ned til Barfleur en lille vej. Så den kørte jeg. En times kørsel rundt, så jeg kom i landsbyen Barfleur.

Og jeg finder gulerod firma ret hurtigt. Og jeg kunne faktisk bakke tilbage til lageret med det samme.

Ejerens kone kom ud og vi snakkede lidt om det tolddokumenter. En meget smuk kvinde med mørkt langt hår. Måske i 40 år. En vidunderlig behagelig stemme og en dejlig måde.
Jeg spørger hende, om der var et sted hvor jeg kunne tage et brusebad. Ah, "sagde hun. Intet problem, sagde hun. Hop i bilen her, så jeg køre dig der hen herude. Alle franske folk er meget god til engelsk her ude i Bretagne. Hun havde en forholdsvis ny Mercedes bil. Vent et øjeblik sagde jeg. Jeg har brug for nyt tøj til at erstatte med. Normalt har jeg en tredive ændringer af undertøj i en koffert. Og så kørte Hon ud til et stort stor hus, som var meget rart ved havet. Kom her, sagde hun, og viser mig deres pæne badeværelse. Vidunderligt, sagde jeg.

Tag dig god tid sagde den smukke dame. Et nyt flot badeværelse med alle faciliteter. Åh, hvor jeg nød til at i den smukke varme vand drysses over min krop.

Da jeg var færdig og kom ned til gulvet, så det var dejligt dejligt sorthåret kvinde dukket op et helt bord med lækkerier. Hjælpe dig selv til dette, sagde hun. Jeg kører til virksomheden nu, fordi de har brug for mig der, sagde hun. Så der var jeg alene tilbage i det store hus, der var så vidunderligt dejligt at se ud mod England. Kanal opkaldt til Engelska kanalen. Du kan gå tilbage ", sagde damen, inden hun kørte væk. Det er ikke langt at gå. Intet problem sagde jeg.
Jeg sad og beundrede de fine udsigt fra køkkenet, hvor jeg sad ved den dejlige borddækning. Før jeg gik, prøvede at få væk så meget som jeg kunne fra bordet. Det var svært at vide, hvad allt ville stå.

Så jeg var klar til at forflytte mig til virksomheden eller hvad Firma måtte være. Jeg gik hen mod den lille havn og så en runde skilt, at vikingerne var her og hærgede 800's. De var fantastiske tænkte jeg. Det skal jeg ta et billede av, tænkte jeg. Så jeg gik op til lastbilen, der den blev læsset med gulerödder, for at hente mit kamera. Så ejeren til Firman kom op. Den fine mørke smerte lange med sort hår damens mand kom. En lille rødhaarede vittig en. Jeg havde aldrig set en rødhåret franskmand før. Den første ting jeg sagde, var, at jeg har set et skilt, der siger, at vikingerne har været her for længe siden. Så jeg skal have mit kamera til at fotografere den.

Ja, det er rigtigt siger manden, jeg er en viking sagde den rødhårede mand og tousle håret. Der vil du se, sagde han leende.
Er det virkelig så jeg tænkte på. Ja absolut. Jeg er direkte efterkommer af familien med nogle vikinger fra det syvende århundrede, sagde han. Wow, fantastiske sagde jeg. Ja, jeg er nødt til at gå ned til havnen og fotografere det med et skilt med "sagde jeg. Ja, gør det, sagde han. Så billedet jeg har i min samling. Jeg ved ikke, om jeg også har den venlige rødhårede mand, også.

Det ville være sjovt. Det er muligt, at jeg tog et billede af ham også. Eller den smukke mørkehårede dejlige dame. Men hvordan kunne de passe sammen? Hvordan dælen er de sket. Ja kærlighed har sin underlige vender her og der. Sådan en smuk statelig kvinde. Hun var jo længere en ham. Uanset hvad jeg tror, ​​de havde det pænt sammen. De så så dejlig ud.
Så det var med gulerødder og den rødhårede viking i den vidunderlige lille hulrum Barfleur ikke langt fra Cherbourg. Gulerødderne kom hjem til Danmark og jeg fik nye skinker til at køre ned til Bretagne med. Eller måske var det til England. Eller Italien. Det er en anden historie.

Thore